Velkommen til CISV Danmarks medlemssystem

CISV afholder en række programmer, projekter og camps. Fælles for alle aktiviteter er, at børn og unge får mulighed for at lære mere om verdens forskellige kulturer. De bliver også bedre til at samarbejde, og de møder nye venner og udvikler sig selv som verdensborgere.

I CISV kan du både deltage i nationale og internationale arrangementer, men først må du være medlem af organisationen. Alle medlemmer af CISV Danmark har deres medlemsskab gennem deres lokalforening (LF).

Oprettelse af Medlemskaber
Hvis man ikke har været registreret hos os før, så opretter man blot ny profil ved at klikke i toppen af skærmen på "Opret profil" og går derefter under "Køb medlemskab" herover, finder sin lokalforening og vælger det rette medlemskab, som beskrevet nedenfor. Det er nødvendigt med medlemskab, hvis man skal deltage på en CISV-camp. Der er dog visse aktiviteter, hvor man kan "nøjes med" at oprette en gratis profil. Det gælder dog primært hvis man ønsker at deltage som medhjælper i køkkenet ved afvikling af en af vores aktiviteter f.eks. en Børneby eller en Step Up. Læs mere om at engagere dig frivilligt ved arrangementer her nederst i teksten. 
 
Hvis du er oprettet med profil og har glemt din adgangskode, gå da under "Log ind", dernæst "Glemt adgangskode", så kan du få tilsendt brugernavn og ny adgangskode, hvis din mail findes i systemet.
Hvis du har problemer med oprettelse eller andet der vedrører medlemssystemet, er du meget velkommen til at kontakte os på mail: teknisk-administrativ@dk.cisv.org - så hjælper vi!
 
Hos CISV i Danmark findes følgende medlemsskaber :

Familiemedlemskab 
Familiemedlemskab er for familier, hvor familiens børn rejser med CISV. Familiemedlemskab kræver, at alle medlemmerne har samme postadresse. Det er vigtigt at oprette alle medlemmer af en husstand, da vores tilskud fra tipsmidlerne afhænger af, hvor mange medlemmer under 30 år, vi har.
Pris: 450 kr. om året

Hvordan opretter jeg familiemedlemskab?
NB: Virker lige nu kun på almindelig computer/mac, ikke på mobile enheder - vi arbejder på at fikse det!
Det gør I ved at klikke på "Opret Profil" i toppen af siden. Når I har udfyldt oplysninger på den første i familien, så kan I klikke på knappen nederst med "Opret Profil og tilføj familiemedlem" - på den måde kan I tilføje alle i familien. Ved sidste medlem af familien klikker I blot "Opret Profil".
 
Bemærk: Hver person i familien skal have unikt brugernavn, når I opretter.
Når I har oprettet alle i familien på denne måde, så går I blot under "Køb medlemsskab" i toppen af siden og vælger den lokalforening I vil tilknyttes. Herunder skal I klikke på tallet "450" ved "Familiemedlemsskab" for at blive medlemmer. Dette skal I blot gøre med EN af profilerne i familien, så bliver resten automatisk også medlemmer.
 
Individuelt medlemskab 16-29 år
Denne type medlemsskab er for unge mellem 16-29 år, der ikke er en del af et familiemedlemsskab.
Pris: 75 kr. om året

Individuelt medlemskab 30 år eller derover
Denne type medlemsskab er for alle på 30 år eller derover, som ikke er en del af et familiemedlemsskab.
Pris: 200 kr. om året

Hvordan opretter jeg individuelt medlemskab?
For at blive individuelt medlem skal du blot oprette en profil, og dernæst gå under "Køb Medlemsskab" i toppen af siden, hvor du vælger din lokalforening og klikker på enten "75" eller "200" ud fra det individuelle medlemsskab, der passer til din alder.
 
Hvordan opsiger jeg mit/vores medlemskab? 
Det er til enhver tid muligt at opsige sit medlemskab, ved at sende en mail til teknisk-administrativ@dk.cisv.org. Ved opsigelse af sit medlemskab, forbliver man som udgangspunkt medlem resten af den periode, man har betalt for.
 
Engagér dig

Nu, hvor du har din lokalforening, er du klar til at deltage på både CISVs lokale og internationale aktiviteter. Det er din lokalforening, du skal kontakte, hvis du har lyst til at deltage i CISV Danmarks aktiviteter, men du kan se, hvilke pladser og opgaver, der er ledige under punkterne til højre.

Gi' en hånd og bliv en del af fællesskabet!
Lokalforeningerne i CISV Danmark afholder hvert år en række aktiviteter fra weekendarrangementer som uddannelsesweekender, ÅJBM og Stormøde til de større aktiviteter som Youth Meeting, Step Up og Børneby. Hver gang vi afholder aktiviteter har vi brug for frivillige kræfter til at stå i køkkenet, hvor vi hygger os mens vi tilbereder lækker og sund mad til de børn og unge, som deltager på aktiviteten. De fleste af vores aktiviteter holder vi på skoler og inden vi er klar til at modtage en masse børn og unge skal skolen forvandles til campsite med omrokering i klasseværelserne, indretning af sovesale mm. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at se en helt almindelig folkeskole blive forvandlet til campsite og hjem for op til 80 børn og unge mennesker. Når vi afholder børneby og Step Up har vi også brug for værtsfamilier, der har lyst til at åbne deres hjem for 2-4 børn/unge i en weekend.

 

  

Banner