Klubmodul henter siden
AFLYST - Tilmelding ICUW 2020
Tilmeldingsfrist er overskredet

AFLYST

Kære alle udvalg, lokalforeninger og ikke mindst ledere, deltagere og forældre.

Vi har på baggrund af den seneste udvikling af coronavirus/covid-19 og myndighedernes opfordringer til arrangører af arrangementer besluttet at aflyse Uddannelsesweekend X (UWX) og Interchange Uddannelsesweekend (ICUW).

Det er selvfølgelig med stor ærgrelse, at vi bliver nødt til at aflyse disse arrangementer som lokalforeninger, trænere og deltagere har forberedt og set frem til i flere måneder. Men deltagernes sikkerhed og velvære er øverste prioritet og vi vurderer, at det ikke er ansvarligt at fuldføre UWX og ICUW med myndighedernes nuværende anbefalinger for marts måned.

Vi vil i NUDD i samarbejde med de relevante trænere undersøge, hvordan vi kan kompensere for den manglende træning, men vi arbejder ikke på at afholde UWX og ICUW senere på året.

For dem, der allerede har købt billetter henviser vi til, at DSB refunderer ubenyttede billetter og pladsbilletter uden gebyr. Læs mere her https://www.dsb.dk/coronavirus/

UWBB Vest og UWBB Øst, der begge ligger på den anden side af påske, afholdes som udgangspunkt stadig, men vi følger selvfølgelig myndighedernes anbefalinger nøje.

Vi beklager eventuelle gener denne aflysning måtte have for alle vores deltagere, forældre, trænere og lokalforeninger.

På vegne af CISV Danmark,

NUDD, det nationale uddannelsesudvalg

Mikkel, Cecilie, Camilla, Cecilia, Mia og Astrid


Kære deltager,

ICUW er en uddannelsesweekend for dig, der skal på Interchange (IC).

Infopacken kan findes her: infopack ICUW 2020
 
Har du spørgsmål er du velkommen til at maile os på nudd@dk.cisv.org.

Hvis du ikke skal deltage hele weekenden, er det vigtigt du søger dispensation. Du finder mere information om dispensation i nedenstående link.
http://www.cisv.dk/vaerktoejer/for-aktive-frivillige/uddannelse-og-dispensation/


Med venlig hilsen

Det Nationale uddannelsesudvalg (NUDD)
Tilmeldte
Tilmeldingsfrist
10.03.2020
Tidspunkt
27.03.2020 kl. 18.00 - 29.03.2020 kl. 14.00
Sted
Storstrøm
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'