Klubmodul henter siden
HV - GENERALFORSAMLING
Tilmeldingsfrist er overskredet
Vi informerer om året, der gik og om året, der kommer.
Desuden foretages valg til bestyrelsen. 
Vi byder på lidt at spise forinden. 
 
Vel mødt. 
 
Baggrund for vedtægtsændring:

Alle CISVs medlemmer, der tælles med i tilskudsansøgningen, skal have fulde medlemsrettigheder. Det indebærer, at medlemmerne har stemmeret og er valgbare til alle demokratisk valgte poster i CISV i landsorganisationen og i lokalforeninger.

CISvs lokalforeninger skal ændre vedtægterne, således at disse stemmer overens med Reglerne for tilskudsansøgning via Tipsmidlerne jfr. § 10, stk. 3, nr. 2.

CISV Danmark har indført disse ændringer i 2019.

Forslag til vedtægtsændringer § 5, stk. 5:

Vedtægter for foreningen CISV Hareskov-Værløse

Udarbejdet i samarbejde med - og godkendt af - landsforeningen CISV Danmark. Vedtaget på foreningens generalforsamling den 2. februar 2009.

Ikrafttrådt den 3. februar 2009.

Forelægges generalforsamlingen 29/1-2020

§ 1 Navn, hjemsted og tilknytning

Stk. 1 Foreningens navn er CISV Hareskov-Værløse.

Stk. 2 Foreningens hjemsted er Furesø Kommune. Foreningen er stiftet den 5. februar 1986.

Stk. 3 CISV Hareskov-Værløse er en lokalforening under landsforeningen CISV Danmark, og følger dennes til enhver tid gældende vedtægter og retningslinier.

§ 2 Formål

Stk. 1 At fremme international forståelse blandt børn og unge fra Danmark og andre lande uden hensyn til race, religion og politisk opfattelse, således at de kan vokse op uden fordomme og i bevidsthed om deres medmenneskelige ansvar.

Stk. 2 Dette formål søges fremmet gennem afvikling af og deltagelse i CISVs programmer og aktiviteter både på lokalt og internationalt plan.

Heraf kan nævnes:

- Børnebyer

- Interchange

- Summer camp ændres til Step Up

- Seminar Camp

- Youth Meeting

- IPP

- Mosaik

Endvidere gennem lokalt arbejde for 11-25 årige i henhold til CISVs formål og ideer, samt gennem samarbejde med beslægtede danske og internationale organisationer.

§ 3 Medlemsskab

Stk. 1 Som medlemmer optages børn og unge samt enhver, som i øvrigt kan tilslutte sig foreningens formål. Man kan kun være medlem af en lokalforening. Der findes følgende typer medlemskab:

- Husstandsmedlemskab omfattende alle medlemmer af en husstand, incl. unge under uddannelse.

- Individuelt medlemskab.

Stk. 2 Der kræves medlemskab for deltagelse i CISVs aktiviteter.

For børn og unge, der deltager i en Børneby, Step Up eller Interchange, kræves husstandsmedlemskab for det pågældende år.

Der er mulighed for at deltage i enkelte nationale aktiviteter før medlemskabet tegnes.

Stk. 3 Alle medlemmer af lokalforeningen er medlem af landsforeningen CISV Danmark og har stemmeret ved dennes generalforsamling iht. vedtægterne for landsforeningen CISV Danmark.

§ 4 Generalforsamling

Stk. 1 Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.

§ 5

Stk. 1 Den ordinære generalforsamling finder sted hvert år inden den 1. marts, og indkaldes skriftligt ved bestyrelsens foranstaltning med mindst 3 ugers varsel, idet det samtidigt meddeles hvilke sager, der skal behandles.

Stk. 2 På den ordinære generalforsamling foretages som minimum følgende:

a. Valg af dirigent og referent

b. Bestyrelsen aflægger beretning om det forløbne år.

c. Bestyrelsen fremlægger regnskab for det forløbne regnskabsår.

d. Bestyrelsen forelægger forslag til budget for det kommende regnskabsår

e. Behandling af indkomne forslag.

f. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter jf. ?.

g. Valg af 2 revisorer.

h. Eventuelt.

Stk. 3 Forslag, som af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde mindst 1 uge før generalforsamlingen.

Stk. 4 Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed (med visse undtagelser, jf. § 11 og § 12).

Stk. 5 Hvert medlem, der er fyldt 11 år har en stemme.

Ændres til: Alle medlemmer af CISV Danmark har stemmeret. For at have stemmeret i beslutninger af økonomisk karakter skal medlemmer dog være fyldt 18 år. (den sidste sætning slettes?)

Valgbare er alle medlemmer af CISV Danmark uanset alder.

Stk. 6 Der kan stemmes ved fuldmagt. Fuldmagt kan kun afgives på CISVs fuldmagtsblanket. Hvert medlem kan medbringe 2 fuldmagter.

Stk. 7 Hovedbestyrelsen for landsforeningen CISV Danmark skal indbydes til at overvære den ordinære generalforsamling.

§ 6

Stk. 1 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne finder det nødvendigt, eller når mindst 10 af medlemmerne skriftligt fremsætter anmodning herom.

Stk. 2 Indkaldelse sker skriftligt med mindst 2 ugers varsel og ledsages af oplysninger om, hvilke sager der skal behandles.

§ 7 Bestyrelse

Stk. 1 Foreningens anliggender varetages af en bestyrelse på mindst 7 medlemmer, hvoraf 5 vælges som seniormedlemmer og 2-5 som juniormedlemmer. Valgperioden er 2 år.

Stk. 2 På den årlige ordinære generalforsamling afgår 2 seniormedlemmer på lige og 3 på ulige årstal. 2 juniormedlemmer afgår efter tur, hvis muligt.

Stk. 3 Er der ikke syv personer opstillet til bestyrelsen, kan generalforsamlingen give dispensation til en bestyrelse bestående af kun fem medlemmer.

Stk. 4 Der vælges 2 senior- og 2 juniorsuppleanter hvert år.

Stk. 5 Bestyrelsen vælges af og blandt lokalforeningens medlemmer.

§ 8

Stk. 1 Bestyrelsen konstituerer sig selv efter generalforsamlingen.

Stk. 2 Bestyrelsen vælger to repræsentanter til CISV Danmarks hovedbestyrelse. Den ene af disse skal være en junior.

Stk. 3 Bestyrelsen nedsætter i nødvendigt omfang økonomi-, børneby-, interchange- og juniorudvalg samt arbejdsgrupper til særlige opgaver.

Stk. 4 Udvalgenes funktion og virke er tilknyttet de respektive udvalg nedsat af landsforeningen. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

§ 9

Stk. 1 Intet bestyrelsesmedlem kan oppebære nogen form for vederlag for sit arbejde i foreningen.

§ 10 Økonomi

Stk. 1 Foreningens virke finansieres ved private og offentlige midler, herunder:

1. Kontingent fra medlemmer

2. Tilskud fra landsforeningen CISV Danmark.

3. Overskud fra lokale arrangementer. Større overskud anvendes til lokale aktiviteter jf. foreningens formål.

Stk. 2 Kontingent forhandles af samtlige lokalforeningers repræsentanter i CISV Danmarks hovedbestyrelse, og opkræves af landskontoret i begyndelsen af regnskabsåret.

Stk. 3 Regnskabsåret er kalenderåret. Regnskab føres efter retningslinier fra landsforeningen CISV Danmark.

Stk. 4 I sager af større økonomisk rækkevidde tegnes foreningen af formand og kasserer.

Stk. 5 Foreningen hæfter samlet for foreningens forpligtelser, medlemmer og bestyrelse hæfter dog ikke personligt for foreningens forpligtelser.

§ 11 Vedtægtsændringer

Stk. 1 Ændringer i nærværende vedtægter kan kun foretages, når de fremmødte af foreningens medlemmer på en ordinær generalforsamling vedtager dette med mindst 2/3 flertal.

Stk. 2 Lokalforeningens vedtægter og ændringer af disse skal godkendes af hovedbestyrelsen i landsforeningen CISV Danmark.

§ 12 Foreningens ophør

Stk. 1 Forslag til ophævelse af foreningen behandles på samme måde som vedtægtsændringer, jf. § 11.

Stk. 2 Alle ved foreningens ophør eksisterende midler overgives til CISV Danmark, og kan evt. deponeres til genetablering af lokalforening i Furesø Kommune.

 
Tilmeldte
Tilmeldingsfrist
28.01.2020
Tidspunkt
29.01.2020 kl. 18.00 - 29.01.2020 kl. 20.00
Sted
Privat hos formanden
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'